Fjernstyret bil

En fjernstyret bil er et stykke lejetøj, måske nærmere en hobby, der aldrig går af mode. Fjernstyrede biler er både sjove og udfordrende. Der er masser af spænding og action, og tiden med bilerne er aldrig kedelig – heller ikke selvom du er voksen. Både piger og kvinder, men især drenge og mænd lader sig fascinere af RC bilernes teknik, fart og design.

Hos Holte Modelhobby har vi et stort sortiment af fjernstyrede biler for alle, uanset om du er begynder, øvet eller ekspert. Vi har både brændstofbiler drævet af enten nitro- eller benzinmotor samt biler med elektromotorer. Du finder også alt hvad din fjernstyret bil skal bruge af reservedele for at bliver så god som ny igen, selv hvis den kommer ud for et alvorligt crash. Har du lyst at opgradere din bil, har vi både tuningsmotorer, karosserier, dæk og fælge til den.

Op af stolen og ud i den friske luft

En fjernstyret bil er den bedste motivationsfaktor til at komme op af stolen og ud i den friske luft. Når man kører med RC biler, bliver man også selv aktiveret, og det er både fysisk og mentalt udfordrende. At få bilen til at lystre, kræver din fulde koncentration og evne til at koordinere. Leg med fjernstyrende biler er aktiverende og engagerende. Du vil hurtigt glemme tid og sted, og snart har du brugt en masse timer med bilen, hvor du både har haft sjov og action, fået fysisk og mental motion samt en masse frisk luft. Win, win!

Hvilken fjernstyret bil skal jeg vælge?

Når du skal beslutte dig for, hvilken fjernstyret bil du skal vælge, er der nogle overvejelser, du bør have med i din beslutning.

Er RC biler en nyere interesse, kan du med fordel vælge en vores supergode begynderbiler, der er mere solide og forholdsvis lette at styre. Det samme gælder til yngre børn, hvor vi ikke anbefaler en bil der er for hurtig og avanceret, da der er en tendens til at denne gruppe oftere påkører effekter og genstande. Hvis bilen er ”for” hurtig, er det næsten uundgåeligt, at den vil få skader. I sådanne tilfælde kan reservedele selvfølgelig købes hos Holte Modelhobby.

I forhold til valg af motor, er biler med elektromotor det nemmeste at have med at gøre, hvis det ”bare” skal virke. En fjernstyret bil med brændstof er sjov, fascinerende og udfordrende. Nitro-motoren er for dig, der kan lide at nørde med din bil, og den kræver en vis forståelse og viden. En RC bil med benzinmotor er en god mellemvej, hvis du foretrækker en brændstofbil. Den kræver ikke så meget arbejde som en bil med nitromotor, men ligger dog prismæssigt lidt højere.

Er du stadigvæk ikke helt sikker på, hvilken fjernstyret bil du skal vælge, vil vi meget gerne hjælpe dig med at finde en bil, der passer til dit temperament, niveau og din smag. Ring til os på tlf. (+45) 45 42 01 13 eller send en mail til info@holte-modelhobby.dk. Vores personale er eksperter på området, og vi glæder os til at give dig den fornødne rådgivning og vejledning. Du er også velkommen i vores 200 kvm. fysiske butik, hvor du kan se og prøve bilerne i real life.